Dengang bredbånd ikke var allemandseje

Dengang bredbånd ikke var allemandseje

Her den anden dag sad jeg og browsede lidt rundt på Wikipedia og besluttede mig for at slå nogle ad de ord op, som jeg bruger meget i min hverdag. Det er altid sjovt at have en lille anekdote at fortælle med frokosten, og når man så er sprognørd, som jeg er det, kan der godt være ret skægt at kigge lidt på de ord, vi bruger til daglig.

I min dagligdag arbejder jeg med online markedsføring, og derfor var det nok heler ikke helt tilfældigt, at jeg forvildede mig ind på siden for bredbånd. Det undrede mig faktisk lidt, at jeg ikke vidste, præcis hvad bredbånd var. Men det ved jeg så nu.

Bredbånd kaldes den forbindelse, der kan håndtere mange frekvenser. Spektrummet af frekvenser er så at sige bredt. I dag har vi stort set alle sammen adgang til en fast bredbåndsforbindelse, men for bare 10 år siden var det på ingen måde allemandseje. Godt nok kaldte man rigtig mange forbindelser for bredbånd, men sandheden var, at de på ingen måde var bredbåndsforbindelser. De kunne ikke modtage nok frekvenser. Hvis udbyderne ikke havde kaldt det langsomme internet, altså den smalle forbindelse, for bredbånd, ville der næsten slet ikke have fandtes bredbånd den gang i starten af 90’erne. Der var nemlig kun meget få, der ville have haft råd til at købe rigtigt bredbånd.

I dag derimod, er vi alle sammen dybt afhængige af bredbånd, og kan ikke forestille os en dag uden internet.

Submit a Comment